Loading...

Rens af campingfortelt

Der er mange gode grunde til at vaske og rense dit campingfortelt. En rens gør forteltet smukkere og mere indbydende at se på, men vigtigst af alt er teltrens en fornuftig del af vedligeholdelsen, som på sigt giver dit campingfortelt en længere levetid.

Bør man rense sit campingfortelt?

Ja, det bør man – og der er al mulig god grund til at gøre det. Ikke mindst når man tager med i betragtning, at et fortelt til en campingvogn er kostbart. Det er derfor sund fornuft at ofre en grundig vask og rens, som en del af den årlige forårsklargøring.

En rens af campingforteltet forlænger dets levetid, og du sparer på den måde omkostningerne ved at gå ud og købe et nyt fortelt.

Hvordan vaskes campingfortelte?

At vaske og rense et campingfortelt er et omfattende stykke arbejde, som kræver, at man har de rigtige faciliteter og anvender de rette metoder.

Selvom et fortelt nok kan holde til vind og vejr, kan det ikke tåle maskinvask. Vores vask af forteltet foregår derfor som en håndvask i nogle specielle kar. På den måde renses stoffet effektivt uden der sker skade på besætninger, vinduer eller andre detaljer på campingforteltet.

Vi imprægnerer teltet efter vask og tørring med et kvalitetsprodukt, så det genvinder sin vandafvisende og smudsafvisende egenskaber. Imprægnering er som udgangspunkt altid en del af vores campingforteltrens.

Efter imprægnering pudses vinduerne rene for eventuelle vandskjolder og imprægnering, så “glassene” er klare. Derved sikres det fine udsyn gennem vinduerne.

Vi dækker hele Danmark

Som en virksomhed, der har specialiseret sig i vask, rens og imprægnering af fortelte, campingtelte, parasoller og andre store tekstiler, betjener vi kunder i hele landet og tilbyder derfor en landsdækkende service, der går ud på afhentning og levering af dine effekter for kr. 125,-.

Du kan se mere om denne service her på siden, men vi er på Fyn og i Jylland ugentlig, så mon ikke du kan finde et sted, der passer ind i din kalender også?